Enden på et liv indtræffer for nogle meget pludseligt, så alle de nærmeste familiemedlemmer spontant står til at skulle have styr på en begravelse. Andre gang er dødsfaldet ventet – men uanset hvad er det en tid med mange stærke følelser på spil.

Det er også en tid, det kan være hårdt at komme igennem. Derfor er det rart at have en ide om, hvem der kan være med til at hjælpe. Har du netop oplevet et dødsfald får du her 3 gode råd til, hvordan du rent praktisk kan gribe dødsfaldet an.

Tag kontakt til bedemanden

En bedemand er en person, der er vant til at håndtere dødsfald på en professionel måde. Han eller hun har styr på alt det praktiske, der skal ske op til en begravelse, og er samtidig fyldt med empati og klar til at tage de svære samtaler med dem, der har brug for det.

Bedemanden er forstående og tager sig af alt det, man måske ikke lige kan overskue i den svære tid efter et dødsfald. Lige fra indsendelse af dødsattest til transport af den afdøde. Han eller hun sørger også typisk for dødsannoncen, bestiller blomster og arrangerer mindesamvær efter begravelsen eller bisættelsen.

Derfor er en bedemand ofte en af de første, man tager kontakt til, når der har været dødsfald i familien.

Ring til præsten

Ligesom en bedemand, er en præst også fyldt med empati og god til at møde mennesker uanset hvor de er mentalt.

Har man brug for det, kan præsten svare på alle de spørgsmål, man har angående begravelsen eller bisættelsen – hvis det skal foregår kirkeligt – men også gode råd til, hvordan man bearbejder sorgen, for at komme videre bagefter.

Man kan altså ligesom hos en bedemand søge trøst og støtte hos en præst, hvis man har brug for det. Også selvom man ikke er religiøs.

Bedemanden kan også hjælpe med at tage kontakt til præsten, hvis I ønsker dette.

Brug dit netværk

Den hårde tid efter et dødsfald og op til en begravelse eller bisættelse er noget, der kun sker én gang i forbindelse med den afdøde. Det er således ikke plads til en ommer og tingene skal derfor være perfekte.

Derfor er det vigtigt, at man får gjort de ting, man føler er vigtigt i forbindelse med dødsfaldet. Måske er det at køre en omvej med rustvognen forbi afdødes barndomshjem? Måske er det at få lagt et brev i kisten – eller bestilt en professionel sanger til kirken. Tal med andre i dit netværk om, hvordan de selv har oplevet tidligere dødsfald og træk på deres erfaringer.

Tiden efter et dødsfald kan også for mange være en tid med manglende overskud og brug for ekstra forståelse og hjælp fra omgivelserne. Sig derfor ja tak, når dine venner og naboer tilbyder en hjælpende hånd – og vær åben omkring dit tab. Alle har forståelse for sorg.