Når du skal bruge en tømrer, dukker der som regel flere forslag op, når du kigger i lokalavisen eller laver en søgning på Google. Hvem af de forskellige tømrerfirmaer du skal ringe til, er derimod knapt så nemt at finde ud af.

Uanset om du skal have nyt tag, har en forsikringssag eller skal have skiftet vinduer og døre er det nemlig vigtigt at finde den tømrer, der kan løfte præcis din opgave på bedst mulig måde.

Valget af tømrer afhænger derfor både af kvalitet og kompetencer. Her får du 3 god råd til, hvordan du kan gribe valget af tømrerfirma an.

Overvej en lokal tømrer

Generelt er det altid en fordel for dit lokalsamfund at vælge lokale virksomheder. Det fastholder arbejdskraften i netop din by og kommune – og det påvirker lokallivet positivt.

Særligt i de store byer kan der være masser af muligheder for at vælge en tømrer fra omkringliggende byer. Vil du være sikker på at vælge en lokal tømrer, er det derfor en en fordel at dobbelttjekke, hvor virksomheden rent fysisk holder til, når den ikke har sine tømrere ude på opgaver.

Leder du efter en tømrer i Vejle, er det således en god idé at tjekke på hjemmesiden, om der rent faktisk er tale om et lokalt tømrerfirma eller blot en virksomhed fra oplandet, der kører ud.

Vælg en tømrer der er medlem af Byg Garanti

På den måde er du som privat kunde sikret, hvis du skulle stå med et tab efter endt håndværksarbejde og en vundet sag ved Byggeriets Ankenævn –  men oplever at tømrerfirmaet er ude af stand til at betale dig kompensation. For eksempel på grund af konkurs, død, ophør eller lignende.

Garantien dækker i op til tre år for synlige fejl – og helt op til ti år for skjulte fejl og mangler.  Det kræver dog at din tømrer er medlem af Byg Garanti gennem Dansk Byggeri. Tjek derfor dette inden du indgår en aftale.

Lyt til andres erfaring

Måske kender du nogen, der kan anbefale en tømrer. Andres gode erfaringer kan nemlig være guld værd – både hvad angår valg og fravalg af håndværkerfirma.

Har du ikke mulighed for at spørge andre, kan du undersøge hjemmesiden for den tømrer,du har i tankerne, nærmere. Virksomheder med tilfredse kunder er nemlig gode til at dele anmeldelser og udtalelser fra glade kunder. Det fungerer ikke kun som reklame for tømreren – det giver dig også vished for, at virksomheden er seriøs og behandler sine kunder godt.

Dermed er der også gode chancer for, at din oplevelse med tømreren bliver god.