Tandlægeskræk kan have mange former. Nogle er så hårdt ramt, at de aldrig opsøger en tandlæge – andre kommer afsted, men har ubehag og er nervøse op til besøget. Måske endda flere dage i forvejen.
Uanset hvad er tandlægeskræk ubehageligt og kan forhindre, at du får den grundlæggende tandpleje, du har brug for. Det påvirker ikke kun dit tandhelbred, man kan også have betydning for din sundhed generelt. Usunde tænder kan nemlig have negativ effekt på resten af kroppen, så andre sygdomme og lidelser støder til.
Her får du 3 gode råd ved tandlægeskræk, som kan minimere utrygheden og ubehaget – og måske gøre det nemmere for dig at komme til tandlægen fremover.
Vælg en tandlæge med stor viden om tandlægeskræk
Mange er bange for tandlæger. Måske har de tidligere mødt en behandler, der var ubehagelig eller på anden måde følt sig utrygge i tandlægestolen. Den mest effektive måde at få lagt de negative oplevelser med en tandlæge på hylden, er at opnå tillid til den nye.
Her kan en tandlæge, der har stor erfaring med patienter med tandlægeskræk, være et godt valg. Her møder du forståelse for din angst og nervøsitet og dermed også omsorg. Det er med til at skabe en tryghed, som med tiden kan medvirke til at opbygge en fornyet tillid til din nye tandlæge. Husk at nævne, du er tandlægeskræk – så kan tandlægen hjælpe dig mest muligt.
Find en tandlæge med stor viden om tandlægeskræk her.
Spørg ind til behandlingen og tag det i dit eget tempo
Når du ved, hvad der skal ske, minimeres risikoen for, at dine tanker begynder at fantasere. Mange er nemlig bange for at gå til tandlægen, fordi de frygter at der skal bores i tænderne eller udføres andre behandlinger som gør ondt.
Det er dog langt fra sikkert, at dit tandlægebesøg overhovedet kommer til at medføre ubehag. Du kan derfor komme en del af din utryghed i forkøbet ved at tale med tandlægen allerede, når du sætter dig i stolen.
Du kan også ringe til klinikken og aftale i forvejen, at første besøg udelukkende er såkaldt diagnostisk. Så undersøger tandlægen eller tandplejeren blot dine tænder, men udfører ingen behandling. Det betyder, at du trygt kan tage afsted i vished for, at du ikke bliver udsat for smerte eller fysisk ubehag.
Skal du have boret i en tand eller udført andre behandlinger, der kan gøre ondt, kan du – udover at blive effektivt bedøvet – aftale med tandlægen, at vedkommende holder små pauser undervejs. Så får du mulighed for at synke, trække vejret dybt og opnå en større ro under behandlingen.
Det kan også virke for mange at få et tandlæge prisoverslag inden behandlingen går i gang, så du ved, der er kontrol med dine udgifter og du dermed ikke behøver at bekymre dig om disse samtidig.
Du er ikke alene om din tandlægeskræk
Hverken i forhold til at være tandlægeskræk – eller bogstavelig talt. Du må nemlig gerne tage en ven, et familiemedlem eller en anden støtte med til tandlægen. Nogle oplever at trygheden ved at have en kendt person ved sin side kan afhjælpe en del af ubehaget.
Det anslås i øvrigt at omkring 40% af alle tandlægepatienter er bange for at gå til tandlægen eller meget nervøse inden tandlægebesøget. Tandlægeskræk er derfor mere almindeligt, end de fleste tror.