Der er flere gode grunde til at spare på varmen. De to væsentligste er den økonomiske og den klimamæssige.

Jo mindre varme man forbruger, jo lavere bliver varmeregningen nemlig.

Samtidig medfører et lavere varmeforbrug også, at varmeværkerne ikke behøver afbrænde helt så meget brændselsmateriale – eller at du ikke selv behøver fyre med så meget olie eller så mange træpiller. Alt sammen noget, der reducerer CO2-udledningen, hvilket gavner både klimaet og miljøet.

Men hvordan sparer man så på varmeregningen?

Det får du her 3 gode råd til.

Bedre isolering

Der kan forsvinde meget varme ud af boligen, hvis den eksisterende isolering ikke er optimal.

Samtidig kan der også trænge en del kold luft ind, særligt i blæsevejr. Begge dele noget, der får radiatorerne til at køre med større effekt end nødvendigt, hvis boligen havde været bedre isoleret.

Et godt sted at starte med at forbedring sin isolering er på taget.

Her er overfladen i den større ende af skalaen og mængden af eksisterende varme, man kan bevare i boligen er derfor også i den store ende. Jo større dårligt isoleret areal, jo større varmetab vil der nemlig opstå. Isolering af en eventuelt hulmur er også værd at overveje af samme årsag.

Du kan læse mere om begge typer efterisolering hos Søften Tagrenovering.

Ny varmekilde

Der er forskel på udgifterne til varme, afhængigt af hvilken opvarmningskilde boligen benytter. Hvad der er billigst, afhænger som regel af priserne hos din leverandør, sammenholdt med boligens areal og boligtype.

Nogle energiselskaber yder tilskud til udskiftning fra eksempelvis oliefyr til fjernvarme eller ved installation af en varmepumpe.

Begge dele kan gøre varmeregningen mindre – også på sigt, selvom udskiftningen i sig selv kan medføre nogle indledningsvise omkostninger i forbindelse med monteringen.

Brug radiatorerne rigtigt

En stabil temperatur i hjemmet er i sig selv en god vej til en lavere varmeregning.

Der forbruges nemlig generelt mindre varme, hvis radiatorerne i alle rum står mellem 1 og 2 end hvis der ikke fyres i soverummene – men termostaterne på radiatorerne står på eksempelvis 4 i stue og køkken.

Kulden fra de øvrige rum, vil nemlig trække ud i resten af boligen og sende de tændte radiatorer på overarbejde.

Har du gamle termostater, der ikke fungerer optimalt, kan du også overveje at udskifte disse. Eventuelt til et centralstyret system, der kan sørge for en stabil temperatur i hele boligen.