Du køber sikkert gaver flere gange om året, men måske har du aldrig overvejet, hvordan du finder den perfekte gave. Her får du derfor 3 gode råd til, hvad der er godt at overveje, når du skal på gavejagt. Uanset om du skal finde gaver til børn eller voksne – og uanset anledning.

Fastlæg budgettet

Alt skal ikke gå op i penge, men økonomien er alligevel en ting, der ofte kommer op i forbindelse med køb af gaver. Særligt hvis man er flere, der går sammen om en gave – for hvor meget skal den koste og hvor meget skal hver enkelt bidrage med?

Et godt udgangspunkt for ethvert gavekøb er dog at lægge et budget fra start. På den måde kender du rammerne og kan derfor allerede udelukke nogle gaveforslag. Når du skal finde ud af, hvad din gave skal koste, kan du med fordel tjekke, hvad vedkommende selv har givet dig og dine familiemedlemmer gave for ved samme anledning. Det er især vigtigt ikke at sætte andre i forlegenhed, Noget man især kan risikere at gøre., hvis man giver meget dyre gaver.

Det kan nemlig få modtageren til at føle, vedkommende skal matche budgettet næste gang. Og det er ikke sikkert, der økonomisk er mulighed for dette.

Gaveinspiration.dk kan du finde gode gaveidéer inddelt efter pris. På den måde er det nemt at finde en gave, der passer til både modtageren og budgettet.

Sørg for at gaven kan byttes

Det er ærgerligt at have brugt penge på en gave, der alligevel ikke bliver brugt – eller som modtageren ikke blev glad for. Enten fordi der allerede eksisterede et eksemplar af den samme bog i hjemmet i forvejen, eller fordi farven på vasen ikke faldt i fødselarens smag. De fleste siger naturligvis ingenting, men takker alligevel for gaven. Sikkert er det dog, at mange vil synes det er en skam, at den pågældende gave ikke kan byttes til noget mere nyttigt.

Det er derfor en god idé at vælge en gave, der nemt kan ombyttes til noget andet. Handler du i de fysiske butikker, er det som regel ikke et problem – medmindre der er tale om en særlig udgået udsalgsvare. Også online har du som minimum 14 dages returret og shopper du online i en landsdækkende kæde, kan gaven som regel også byttes i en fysisk butik. Det gør det endnu nemmere for modtageren at bytte sin nye termokande til en anden model.

Match gaven med modtageren

Det siger måske sig selv, men det er vigtigt gaven passer til den, der modtager den. Særligt når du køber gaver til børn, er det en god idé at få tilpasset gaven til barnets alder. Det er nemlig rigtig trist at være 2 år og få foræret en lastbil med masser af små dele, der kan risikere at sætte sig fast i halsen.

Lige så ærgerligt er det at modtage et gavekort til en tøjbutik, der ikke sælger tøj i modtagerens størrelse – eller et gavekort til en fritluftsbutik, hvis man mest at til hjemlig hygge. Særligt med gavekort er det en god idé at være generel eller spørge modtageren om, hvor vedkommende kan lide at handle. Gavekort kan nemlig ikke ombyttes til kontanter, så ender man med ét til en butik, man ikke besøger, kan gaven være lidt forgæves.

Tjek også gerne, at der findes en butik fra den pågældende kæde i det område, modtageren bor. Selvom mange butikskæder er landsdækkende, kan der nemlig godt være et langt stykke vej til den nærmeste alligevel.