Det kan være dyrt at have børn. Særligt hvis man har et hjerte, der banker for lækre mærker, god kvalitet og sidste nye børnemode. Så kan budgettet til shopping nemlig hurtigt få ben at gå på.

Heldigvis kommer der en gang i kvartalet børnepenge ind på kontoen – også kaldet Børne-Unge-ydelsen. I mange familier bruges børnepengene netop til at købe udstyr, tilbehør og legetøj til børnene og fordi de kommer i januar, april, juli og oktober falder det som regel også sammen med, at der skal shoppes udstyr til årstiden.

Men hvordan får man mest for sine børnepenge? Det får du her 3 gode råd til.

Shop med børnepengekredit

Generelt sparer man naturligvis ikke penge ved at låne penge. I forhold til den såkaldte børnepengekredit forholder det sig dog anderledes. Mange webshops tilbyder nemlig en service, der hedder “betal med børnepenge”. Her kan man få tilsendt sine varer nu, men butikken venter med at trække pengene til næste gang, der går børnepenge ind på kontoen. De fleste steder er det endda gratis.

Det er en kæmpe fordel under de store udsalg, som oftest ikke falder samtidig med at børnepengene lander. Ved at benytte betaling med børnepenge kan du derfor shoppe billigt nu i stedet for at vente til børnepengene kommer og skulle betale fuld pris.

Du kan se en komplet liste med alle webshops der tilbyder børnepenge kredit her

Research inden du shopper med dine børnepenge

Mange webshops ved godt, at de fleste mødre skruer ekstra op for shoppingknappen, når der lige er gået penge ind på kontoen. Derfor er der som regel gode rabatkoder eller lynudsalg mange steder, hver gang det er lønningsdag, der kommer børnepenge eller dem dag overskydende skat ryger tilbage til borgerne.

Hop derfor ikke på det første og det bedste tilbud, men tjek dine yndlingswebshops sociale medier for rabatkoder, inden du går i gang med at shoppe. Ser du en rabatkode på 20% så afvent stadig, hvis du kan. De fleste tilbyder nemlig denne rabatsats, men særligt i weekenderne kan rabatkoderne blive endnu højere.

Shop basis så du rammer fragtgrænsen

Mange steder kan den besparelse man opnår ved hjælp af en rabatkode blive ædt op af fragten. Mange netbutikker har dog fri fragt fra en vis beløbsgrænse. Er du nogenlunde i nærheden af denne, så læg lidt ekstra i kurven af den slags tøj eller udstyr, du ved, du alligevel kommer til at mangle.

F.eks. sokker, poser til blespanden, sutter eller den salve i plejer at bruge. Så får du mere for dine penge.