Hvis man virkelig gerne vil fange sine gæsters opmærksomhed, så skal invitationerne til din barnedåb virkelig se indbydende og smukke ud – og den bedste måde at få lavet de mest unikke indbydelser, er helt klart at stå for at designe dem selv. På den måde bliver de også meget mere personlige, og det vil modtageren også kunne mærke og sætte pris på.

Design dine egne barnedåbsinvitationer

Du behøver faktisk ikke være den største designer-nørd for at lave dine egne, flotte invitationer til barnedåben.

Der findes mange gratis programmer til computeren, hvor du med simple værktøjer kan lave udmærkede invitationer, som du enten kan vælge at printe selv, eller få printet af et professionelt trykfirma. Vælger du at benytte et professionelt trykfirma, så kan du ofte også få sparring fra en af deres erfarne grafikere, som vil hjælpe dig med at få lavet et smukt design til dine invitationer.

Vil du gerne lave invitationerne til din barnedåb selv, så er det smart at starte ud med at skitsere nogle ideer til, hvordan du overordnet vil have dem til at se ud. Det vil gøre hele din senere designprocess foran computeren en hel del nemmere og hurtigere, hvis du i forvejen har en ide om, hvordan det endelige resultat skal se ud.

Benyt de gratis programmer og redskaber på nettet

De fleste personer, der bare har arbejdet en smule på en computer før, kender formentlig til Microsofts Office-programmer.

Men det er ikke alle, der faktisk er klar over, at de koster penge. Et gratis alternativ til disse programmer kan downloades igennem LibreOffice-pakken, som bl.a. indeholder et skriveprogram meget lignende det velkendte Microsoft Word.

Programmet har ikke de helt vilde muligheder for redigering og design, men det har nok funktioner til at man kan designe nogle okay invitationer til barnedåben selv – også selvom man ikke er den største haj til skrive-programmer.

Ønsker man at benytte et program, som er decideret lavet til at designe og skabe digital kunst, så skal man til gengæld kigge på noget helt andet. Der findes en del gratis programmer med netop disse formål, og endnu flere som koster penge. Et af det mere kendte, gratis programmer inden for digital design er GIMP.

Det er et lidt mere avanceret program til bl.a. billedbehandling, og det er godt til at designe fx visitkort, postkort, invitationer og meget mere. Så har du modet på at lære dig selv lidt om dette program eller nogle af de andre på markedet, så kan du med garanti få lavet dig nogle flotte invitationer til barnedåben så snart som muligt.

Klassiske barnedåbsinvitationer med saks og karton

Et alternativ til at lave invitationer til din barnedåb selv er selvfølgelig også at lave dem i hånden.

Det kan jo sagtens være, at du brænder for at sidde og klippe og klistre i din fritid. En flot invitation kan godt bestå af en fin collage med fx familiebilleder på forsiden og en personlig, håndskrevet tekst.

Det er dog meget tidskrævende, hvilket er noget, du skal være meget opmærksom på, hvis du vælger denne fremgangsmetode – du skal jo også have tid til resten af planlægningen bag barnedåben.