Nogle gange står man i den situation, at man gerne vil have udskiftet nogle fliser eller klinker indendørs eller udendørs. Det kan der være mange grunde til – måske er de gamle fliser og klinker gået i stykker, eller det kan være, at man bare trænger til at prøve noget nyt.
Uanset årsagen er der nogle ting man med fordel kan tænke over, før man vælger sine nye fliser og klinker. Her får du 3 tips til, hvad du bør overveje, når du skal vælge nye fliser og klinker.
Stil og farve
Når du skal vælge dine nye fliser og klinker til dit hjem, er det en god ide at overveje, hvor de skal placeres og hvordan omgivelserne ser ud i forhold til.
For at danne et harmonisk og smukt look i dit hjem er det nemlig optimalt at vælge en stil og farve til dine fliser og klinker, som vil passe godt ind der, hvor du planlægger at placere dem.
Hvis du for eksempel er på udkig efter nye klinker til dit blåmalede badeværelse, vil det således være oplagt at gå efter klinker, som vil passe smukt til de blå vægge – medmindre du selvfølgelig selv har lyst til at prøve noget helt anderledes.
Uanset hvad findes der fliser og klinker i utallige farver og med mange forskellige mønstre, så der er sikkert også nogle, som passer både til dig og dit hjem.
Hvilke slags fliser og klinker?
Udover at der findes fliser og klinker i mange forskellige farver, findes der også mange forskellige typer med forskellige formål.
Når du leder efter fliser til en lille opgradering af hjemmet bør du derfor undersøge, hvilke fliser og klinker der passer til det givne formål. Der bruges nemlig forskellige typer alt afhængig af, om du har tænkt dig at få monteret nye fliser og klinker indendørs på for eksempel badeværelset eller i køkkenet – eller om du skal bruge dem udendørs i haven, på terrassen eller ved hoveddøren.
Er du i tvivl, kan du med fordel kontakte professionelle, der arbejder inden for branchen, for at få gode råd med på vejen, før du kaster sig ud i projektet. Læs mere her.
Sørg for flisearbejdet er i orden
Det lyder måske indlysende, men det er fornuftigt at være kritisk, når du skal finde de rigtige håndværkere til dit projekt.
Undersøg derfor mange muligheder der findes inden for montering af fliser og klinker for at sikre et professionelt hold. På den måde vil du opnå det smukkeste håndværk, som holder længe.
Vil du selv gå i gang med flisearbejdet er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i projektet. Det er ikke altid så nemt at opsætte fliser, som det kan virke til.
Især hvis du opsætter fliser i badeværelser og andre vådrum skal du rådføre dig med en fagmand, da der her kan være brug for særlig vådrumssikring.