Mange danskere sover dårligt, og det har en stor konsekvens for deres hverdag. Hvis du er en af de mange, der ikke føler dig udhvilet om morgenen, så læs med her og få tre gode råd til en bedre nattesøvn.
Symptomer på en dårlig nattesøvn kan være hovedpine, nakkespændinger, ondt i ryggen eller at du føler energien forlader dig fuldstændig midt på dagen. Selvom du ikke vågner om natten, kan du sagtens døje med dårlig nattesøvn, og så er det en god ide at overveje hvad du kan gøre anderledes. Nogen oplever at de har svært ved at falde i søvn om aftenen, mens andre har det problem, at de vågner meget tidligt og ikke kan sove mere. Uanset hvad, så er søvn en ting som vi ikke kan undvære, og vi bør derfor blive meget bedre til at prioritere vores nattesøvn.
Stop dit tankemylder
Hvis tankerne begynder at myldre, når dit hoved rammer puden, så kan det være en medvirkende årsag til din dårlige søvnkvalitet. Det er vigtigt at koble af inden sengetid, så din krop og dit sind kan overgive sig til søvnen. Du bør naturligvis overveje, om der er noget grundlæggende i dit liv, der stresser dig, men til at starte med kan du gå en rask tur hver dag på 30 min. en time inden sengetid, og undgå skærme og skarpt lys inden du går til ro.
Lig godt i din seng
Noget så simpelt som at udskifte din madras, eller måske hele sengen, kan give dig en meget bedre nattesøvn. Mange danskere sover på en slidt seng, der er blevet alt for blød. I dag kan man købe senge der er tilpasset din krop og størrelse, så madrassens fasthed passer til din vægt. En elevationsseng kan for mange betyde den gode nattesøvn, da nogen sover fantastisk med hovedet og benene hævet en smule. Hvis du overvejer at skifte til ny seng, men ikke har lyst til en elevationsseng, så kan en af de flotte kontinentalsenge være en god løsning, da disse er kendt for at give rigtig god støtte til langt de fleste kropstyper.
Giv soveværelset et eftertjek
Når man ikke sover godt, er det vigtigt at sørge for at soveværelset er et rart sted at være. Gå derfor dit soveværelse igennem med kritiske øjne og se om noget bør ændres. Det behøver ikke at være den helt store renovering, men noget så simpelt som at rydde op, vaske gulv og købe nyt sengetøj, kan give værelset en helt ny energi. Sørg for at du kun bruger din seng til at sove i, og måske til lidt lagengymnastik engang i mellem. Hvis du bruger sengen til at se tv i eller spise i, så kan det blive svært at sove godt i sengen også.