Bare tanken om rotter kan få det til at krible ubehageligt i hele kroppen. Både på grund af alle de bakterier og sygdomme, de uvelkomne gnavere spreder og de omkostninger et rotteangreb kan medføre i form af skader på bygninger og installationer.

Her får du 3 gode råd til rottebekæmpelse, så du er godt rustet til at sætte gang i udryddelsen af rotterne, så snart problemet opstår.

Rotter eller mus?

Inden du går i gang med rottebekæmpelse er det naturligvis vigtigt at finde ud af, om du i det hele taget har rotter. Det kan for et utrænet øje – som aldrig har set en rotte – være svært at skelne mellem mus og rotter.

Der er ganske vist stor forskel, men har du udelukkende mistanke om rotter på baggrund af en visuel observation, kan du starte med at foretage en billedsøgning på Google og undersøge, hvordan en rotte ser ud.

Selvom du har set en relativ stor gnaver, kan det nemlig sagtens have været både en lille rotte eller en stor mus. Særligt den type mus, der hedder halsbåndmus er en stor museart, og en voksen mus minder meget om en rotteunge.

Det er dog sjældent rotter rent faktisk viser sig, så der er også andre tegn at holde øje med:

  • En skarp lugt fra kloak og afløb fra rotternes urin og afføring.
  • Fund af rottelort, som er aflange, cylinderformede og cirka 1,5 cm lange.
  • Gnavemærker i træværk eller andet bygningmateriale.

Sæt rottebekæmpelse i gang med det samme

Rotter udgør en stor sundhedsrisiko, da de spreder sygdomme, forurener omgivelserne og kan skade både bygningskonstruktioner og kloaknettet generelt. Rotter formerer sig i øvrigt lynhurtigt, og et enkelt rottepar kan ende med flere hundrede nye rotter i løbet af ganske få måneder.

Derfor er det vigtigt at gøre noget aktivt, så snart du har mistanke om rotter, så den nødvendige rottebekæmpelse kan sættes i gang, hvis der er behov for det.

Du skal derfor ringe til en autoriseret kloakmester og fortælle om dine observationer og din bekymring. Så kan du få hjælp af en professionel til at vurdere, om din mistanke er berettiget.

Har rotterne skabt et brud på din boligs kloakledning eller lavet andre skader på din bygning, har du muligvis en forsikring der dækker. Når der er blevet konstateret rotter, skal du derfor også kontakte dit forsikringsselskab.

Du har samtidig pligt til at underrette kommunen, hvis du observerer rotter. Det kan du gøre via borger.dk.

Vælg professionel rottebekæmpelse

Det er ikke nok selv at lægge gift ud eller opsætte rottefælder. Det er i øvrigt heller ikke lovligt at udlægge rottegift som privat og kun smækfælder er tilladte. Problemet med smækfælder er dog, at de kun dræber den ene, pågældende rotte – og er der hundreder, nytter få fælder ikke noget i det store hele.

I stedet bør du kontakte en professionel rottebekæmper, som sørger for at teste, hvor på dine rørledninger, der er brud – for efterfølgende at kunne reparere disse.

Rottebekæmpelse nytter nemlig ikke noget i længden, hvis ikke rotternes adgangsvej samtidig spærres. Testen sker som regel med enten TV-inspektion eller en såkaldt røgprøve.

Samtidig kan kloakmesteren, der udfører rottebekæmpelsen, installere forskellige sikringsanordninger, der gør det svært for nye rotter at få adgang til rørsystemet fremadrettet.

Arbejdet kan i øvrigt suppleres med den kommunale rottebekæmpelse, som består af udlægning af rottegift efter nøje foreskrevne regler og miljømæssige instrukser.

Undgå derudover fremadrettet af tiltrække rotter ved at undlade at fodre fugle i jordhøjde og sørge for at affaldscontainere altid er lukkede, så madresterne ikke tiltrækker de ubudne gnavere.